Medarbejderledelse

Styrk din virksomheds udvikling, vækst og resultater

Hvis du ønsker at styrke din virksomheds udvikling, vækst og resultater, så tag med på LEAN-kursus i LandboNord.

Efter flere opfordringer udbyder vi endnu en gang et LEAN-kursus i LandboNord. Vi har de seneste år holdt flere kurser om LEAN, og der har været stor tilslutning til kurserne, ligesom der har været stor efterspørgsel på at få en af LandboNords certificerede LEAN-konsulenter ud og hjælpe med at sætte gang i en LEAN-proces på bedrifterne.

Det nye kursus holdes over 3 dage. Det bliver den 18. april, 3. maj og 15. maj. Alle dage i tidsrummet kl. 9-15. Du kan tilmelde dig via linket her.

LEAN-filosofien sigter mod at skabe flow i opgaver, dvs. flow i alle de opgaver, som vedrører din virksomhed. Lige fra vedligeholdelse af produktionsanlæg til indkøb af foder og koordinering af vagtplaner samt tilrettelæggelse af kommende opgaver.

LEAN har længe været brugt i produktionsvirksomheder, og har vist sig at være en værdifuld tilgang til at reducere spild og forbedre kvaliteten, men de senere år har LEAN også vundet større indpas i landbruget. Her har bl.a. tavlemødet været med til at forbedre overblikket i dagligdagen for både ejer og ansatte og en stor hjælp til ansvarsfordeling.

På de 3 dages kursus får man introduktion til de oftest anvendte LEAN-værktøjer i landbruget og træning i brugen af disse, så man kan gå direkte hjem og anvende det på egen bedrift.

Emnerne, der behandles på kurset, vil blandt andet være følgende:

  • Introduktion til LEAN-tankegangen
  • Sådan skaber du struktur
  • Sådan skaber du motivation
  • Den gode teamånd og ledelse
  • Introduktion og oplæring af nye medarbejdere
  • Styr på bestillinger og vedligehold
  • Det gode tavlemøde

"Jeg har fået mere overskud til mine opgaver, da folk ved hvad der skal ske, og derfor heller ikke kommer og spørger hele tiden. Jeg er blevet bedre til ikke at gøre tingene for dem, men i stedet gøre det sammen, hvis det er nødvendigt. Det betyder, at mine medarbejdere nu tager mere ansvar, og det motiverer mig helt vildt at se, hvordan de blomstrer"

Sidsel Kallehauge Christensen, griseproducent

"Da vi flyttede vores mælkeproduktion over på vores nye gård og fik 5 ansatte fik jeg brug for ledelse i hverdagen. Her blev LEAN det værktøj, som hjalp mig til at skabe struktur og overblik over de daglige arbejdsopgaver for mig selv og for mine medarbejdere (…) Vi har styr på arbejdsfordeling og ansvar, og vi bruger ugentligt tavlemøder til planlægning af kommende opgaver og som opfølgning"

Peter Niss, mælkeproducent

Du kan tilmelde dig via linket her.

Vil du høre mere om kurset, så kontakt Fagchef kvæg Betina Amdisen Røjen tlf. 2121 2727 eller HR- og griserådgiver Mette Holst Tygesen tlf. 2128 2218

HR RÅDGIVNING
Mette Holst Tygesen

Mette Holst Tygesen

HR- og griserådgiver

mht@landbonord.dk