Grise

Slæber du afsted med en gammel besætning?

Når man ser på søernes effektivitet, så falder sikkerheden for gode produktions-egenskaber efter 6 læg.

Slæber du afsted med en gammel besætning?

Hvad er en gammel besætning?

Når man ser på søernes effektivitet, så falder sikkerheden for gode produktions-egenskaber efter 6 læg. Det vil sige, at søer på 7.-8.-9. læg kan producere og levere på samme niveau som en 4 lægs so, men risikoen for at den ikke gør det er bare større.

Økonomien i at skifte en ældre so ud med en gylt kan regnes ud på mange måder.

Prisen for en indkøbt sopolt følger slagtegrise-noteringen og en slagteso afregnes ud fra egen notering.

I februar og marts måned er slagtegrise-noteringen ikke steget i samme omfang som so-noteringen. Det betyder, at det lige nu er meget billigt at sænke den gennemsnitlige besætningsalder, hvis det er nødvendigt.

Med noteringen i uge 11 er der kun 100-400 kr. forskel mellem en løbeklar polt og en slagteso, afhængigt af leveringsomkostninger og sundhedsstatus. Hvis I har mere end 3-4 % søer i besætningen, der er ældre end 6. læg, er det lige nu billigt at købe ekstra polte og få rettet op på besætningens alder.

 

GRISERÅDGIVNING
Søren Sloth

Søren Sloth

Griserådgiver

ssl@landbonord.dk