Grise

Strøm eller mangel på samme

I efteråret 2022 kom Styrelsen for Forsyningssikkerhed med en advarsel om risikoen for planlagte nedlukninger af strømforsyningen, på grund af mangel på energi.

Strøm eller mangel på strøm

I efteråret 2022 kom Styrelsen for Forsyningssikkerhed med en advarsel om risikoen for planlagte nedlukninger af strømforsyningen, på grund af mangel på energi. Det har ikke været aktuelt i denne vinter da vinteren har været mild og alle har sparet på energien. 
For at udvise rettidig omhu på dit landbrug anbefales det at udarbejde en beredskabsplan, således at der ligger planer for hvordan medarbejdere skal håndtere perioder ud strøm på ejendommen. 
En beredskabsplan ved stømsvigt vil også kunne bruges ved strømsvigt forårsaget af uvejr eller tekniske nedbrud.

Vi har udarbejdet en tjekliste med de forhold, der er relevante på ejendommen. Det er en bruttoliste, der henvender sig både til soholdere, smågrise- og slagtegriseproducenter både med og uden eget male-blandeanlæg. Meningen med listen er, at man kan slette de punkter, som ikke er relevante på den aktuelle ejendom og dernæst tilpasse de resterende punkter. Slutmålet er at have en gennemarbejdet skriftlig tjekliste til hver ejendom, som alle medarbejdere er fortrolige med og som skal anvendes ved nedbrud på forsyningen af strøm.
 
Fra uge til uge ændrer det sig, hvor den største risiko er ved et strømsvigt. Størst er risikoen i sektionerne med de største smågrise og slagtegrise, mindre er risikoen i drægtighedsstalden. Derfor er det relevant at have en plan, så der gribes først ind de steder, hvor risikoen er størst. Det kræver netop, at det er blevet drøftet inden situationen opstår. Det kan ske på et tidspunkt, hvor hverken ejer eller driftsleder er på arbejde eller til at træffe. 

Nogle forhold ændrer sig ikke fra uge til uge, men disse er også vigtige at forholde sig til.

Derudover er der en række forhold, som skal styres manuelt. Måske kan det blive relevant at tilkoble enkelte styringer, når strømmen vender tilbage, eller at lade nogle køre for nedsat styrke. Der er helt sikkert også noget, der skal tages stilling til vedrørende blandeanlægget efter en strømafbrydelse. Alt dette skal justeres til, når strømmen er tilbage.

Har man en nødgenerator, skal den startes 1 gang årligt og der skal ligge en plan for hvordan det skal gøres. Den har måske ikke kapacitet til at trække hele strømforsyningen til bedriften, og så skal der prioriteres, hvilke steder der er vigtigst.

GRISERÅDGIVNING
Lars Winther

Lars Winther

Griserådgiver

law@landbonord.dk