Grise

Pas på udsving i produktionsresultaterne

Udsving i produktionsresultater kan let koste 20-30 kr./gris.

Grise i vækst kan levere topresultater i stalden under gode og stabile forhold.

Vi møder ofte produktionsrapporter, hvor resultaterne svinger, og vi skal finde årsagen til disse udsving.

Vi ved, at et fald på 50 gram daglig tilvækst giver et tab på min. 3 kg slagtevægt på samme rotation, svarende til et tab på ca. 10-12 kr./gris. Stiger foderudnyttelsen med 0,1 FEsv/gris, er der tabt 18-22 kr./gris. Dvs., at der hurtigt kan tabes 20-30 kr./gris, hvis daglig ledelse/drift/pasning ikke er på plads.

Eksempler på årsagen til svingende produktionsresultater kan være svigtende teknik og manglende fodring af grisene. Det kan f.eks. være fejlblanding eller mangler i foderet, dårlig vandkvalitet eller for lille vandforsyning.

Lav en fast procedure for, hvordan det tekniske anlæg netop i din stald skal tjekkes og foder skal kontrolleres – det vil gavne dine grise og dermed også din bundlinje.

Er du griseproducent så kontakt mig på 21150379 og få et tilbud på et produktions- og fodertjek, det vil gøre hverdagen lettere for dig og dine ansatte.

Opdateret februar 2024

GRISERÅDGIVNING
Peter Jakobsen

Peter Jakobsen

Fagchef Foder, griserådgiver

pej@landbonord.dk