Vi kan i farestalden reducere antallet af grise med navlebrok

Vi kan i farestalden reducere antallet af grise med navlebrok

Selv under de bedste forudsætninger for avlsegenskaberne for navlebrok, vil det tage mere end 35 år blot at halvere forekomsten af navlebrok. Det er derfor oplagt i stedet at rette fokus på de forhold, vi selv kan påvirke.

Først og fremmest ønskes et lavt smittepres af bakterier. Derfor er vask med sæbe, desinfektion og udtørring af farestalden før indsættelse af et nyt faringshold vigtig. Efter indsættelse af de højdrægtige dyr bør der dagligt fjernes gødningsrester fra soen, våd halm og lignende fra farestien, så smittepresset i stien holdes nede. Benyt gerne blødt strøelsesmateriale i pattegrisehulerne med en udtørrende og evt. desinficerende effekt.

Hurtig opheling af navlestedet er ønsket, så der lukkes for indgangsmulighederne af bakterier. Klip kun i tørre navlestrenge og brug et redskab, hvor hygiejnen holdes høj. Navlestrengen bør klippes, så længden er ca. 1 cm fra gulvhøjde. Pattegrise, som flyttes minimum én gang efter fødsel, har en større frekvens af navlebrok end grise, som bliver liggende hos egen mor helt frem til fravænning.

Mange af de nævnte forhold er forhold, som vi i forvejen anbefaler at have styr på, fordi vi ved, at disse forhold forbedrer resultaterne. Her skal især fremhæves sikring af råmælk og tilstrækkelig med varme. Har vi en sund og stærk gris, har vi allerede reduceret risikoen for navlebrok markant. Især ønsker vi at forebygge diarré hos pattegrisene gennem god råmælksforsyning og et tørt og varmt nærmiljø. Grunden hertil er, at der er en velkendt sammenhæng mellem diarré og efterfølgende navlebrok.

Husk i øvrigt, at mange af de her nævnte detaljer ikke giver ekstra arbejde, oftest tværtimod.

Kontakt Lars Winther eller Inga Riber for hjælp til at reducere forekomsten af navlebrok i dit sohold.

Opdateret juni 2023