Revisortrainee til Agillix
VI HJÆLPER DIG MED AT SKABE DIN KARRIEREVEJ INDENFOR REGNSKAB OG SKAT
En lærerig hverdag og et solidt uddannelsesforløb
Som revisortrainee i Agillix får du et toårigt uddannelsesforløb, der giver dig et stærkt fundament for din fremtidige karriere. Du kan se frem til at starte op sammen med andre trainees, hvor du allerede fra dag 1 kan forvente at indgå i det daglige arbejde med spændende revisionsopgaver og egne kunder, hvor du løbende får større udfordringer og ansvarsområder.
Traineeforløbet er et internt fuldtidsforløb, der sikrer din faglige udvikling og giver dig en god start på din karriere. Vi skræddersyer desuden dit forløb hos os, så du får mulighed for at skabe netop den karrierevej, der matcher dine interesser og ambitioner.
Propfyldt rygsæk og vilde karrieremuligheder
Du bliver en sand mester i detaljer og lært op i områder som regnskab, revision, skat og rådgivning, og du bliver en del af en stor organisation, hvor karriere-og uddannelsesmulighederne er mange. Vi ønsker at skabe de bedste rammer for din udvikling og hjælpe dig med at indfri dine drømme.
Derudover tilbyder vi dig et unikt forløb med:
- Karrieresparring, udviklingsplan og tilknyttede mentorer, der sikrer den bedste start i dit nye job
- Gode relationer og et stærkt fællesskab med andre trainees og på tværs af Agillix
- Faglig og personlig udvikling med “on the job training”, hvor du arbejder med revisionsopgaver fra dag et
- Et arbejdsmiljø, hvor den digitale udvikling er en naturlig del af din hverdag
- Efterfølgende mulighed for fastansættelse i den rolle, der passer dig og dine ambitioner
En spændende hverdag i vente
Som revisortrainee er der aldrig to dage, der er ens. Udover at få opgaver indenfor revision, kommer du til at bevæge dig rundt i hele huset for at få en forståelse af, hvad Agillix er, og hvordan vi hjælper vores kunder med mere end bare økonomi rådgivning. Du kommer til arbejde selvstændigt med opgaver indenfor:
- Bogføring
- Momsregnskab
- Udarbejdelse af årsrapporter og skatteregnskab
- Kundehåndtering
- Implementering af digitale løsninger
- Ad-hoc opgaver i afdelingen
Dit CV behøves ikke indeholde meget på forhånd, men...
Vi forestiller os, at du har afsluttet din Finansbachelor, Financial Controller, Finansøkonom, HA Almen, Agro Business Economist eller lignende. Du har mod på, og lyst til, at kaste dig ud i nye opgaver og tage ansvar. Du er imødekommende og ansvarsfuld - Og har du også flair for tal, så er den ved at være hjemme.
Vil du skabe karriere som en del af Agillix?
Vi har en ekstraordinær mulighed for at tilbyde en sidste plads i Aalborg, så send os din ansøgning ASAP – så hjælper vi dig med at udleve din passion. Har du spørgsmål, så kontakt gerne Head of Talent Acquisition, Karoline K. Thomsen på 21212677.